Siden 2014 har Street Society arbejdet for, at flere børn og unge bliver en del af et fællesskab og får mulighed for at udvikle sig. Vi bruger gadeidræt til at skabe kontakt og følger op med støtte til skole, fritidsliv og job.
Aktiviteterne er åbne for alle. Vi har særligt fokus på børn og unge med minoritetsbaggrund i udsatte boligområder. For nogle kan økonomi, begrænsede netværk og manglende kendskab til foreningslivet gøre det svært at komme med.
Derfor er vi til stede lokalt med gratis aktiviteter og vejvisere, der kender de unges hverdag. Mange har selv minoritetsbaggrund og erfaringer, de unge kan spejle sig i. Sammen med familier, skoler og lokale partnere arbejder vi for bedre trivsel og flere muligheder.

Alle børn og unge skal kunne trives og udfolde deres potentiale, uanset baggrund.
Vi skaber fællesskaber gennem gadeidræt og støtter børn og unge i at finde deres vej i livet.
Mange børn og unge bevæger sig for lidt, og mange står uden for foreningslivet. En fast fritidsaktivitet giver bevægelse, venner og voksne, de kan regne med. Gratis aktiviteter tæt på hjemmet og en vejviser, der følger med, gør det lettere at starte og blive ved.
Følgeordning →Mange unge færdes mest i deres egen bydel. Det kan give ensomhed, rivalisering mellem områder og fjendebilleder af unge fra andre kvarterer. Ligaen og vores turneringer samler unge på tværs af byen, så de lærer hinanden at kende og får nye venner.
Street Society Liga →Vi arbejder for at forebygge, at unge bliver rekrutteret til bander og begår kriminalitet. Faste aktiviteter i området, voksne de kan regne med, og vejvisere, der selv er vokset op samme sted, giver de unge et fællesskab og et alternativ til gaden.
Se hvad vi laver →Skolefrafald lukker døre senere i livet. Vi samarbejder med skolerne, og i vores caféer kan de unge få lektiehjælp. Vejviserne taler med de unge om skolen og hjælper dem med at holde fast, også når det er svært.
Vejviserne →Det kan være svært at få det første job uden erfaring eller netværk. Vi hjælper unge med CV, ansøgninger og jobsamtaler og følger op, når de er startet i et fritidsjob. Mere end 500 unge har fået job gennem os.
Fritidsjob →Vi arbejder for, at flere unge tager ansvar, får indflydelse og er med til at skabe aktiviteter i deres lokalområde. I caféerne og ligaen er de unge med til at planlægge og lede aktiviteterne. Mange uddanner sig senere til vejvisere og bliver rollemodeller for de yngre.
Mød vejviserne →Vejviserne bruger point-metoden til at følge de unges udvikling og tale om næste skridt. Hver måned ser de på nerver, fairplay, venskab, kondition og teknik. Vi har særligt fokus på nerver, fairplay og venskab.
Metoden bygger på Niels Bays arbejde med unge. Den er beskrevet i dokumentaren »Pas på nerverne« og i Flemming Røgilds’ artikel »Brobyggeren fra Degnestavnen« i Social Kritik.
Læs om point-metoden →Foreningens øverste myndighed.
Sætter retningen og har ansvar for foreningens overordnede rammer og økonomi.
Driver det daglige arbejde sammen med vejvisere og praktikanter.
Giver frivillige og unge indflydelse på vores arbejde.
Leder aktiviteterne og støtter børn og unge i hverdagen.

Street Society var den allerførste modtager af Finn Nørgaard Prisen i 2016. I 2023 modtog Urban 13 prisen for Street Under Buen, som vi har været med til at skabe.

Pierre-Emile Højbjerg er ambassadør for Street Society. Sammen med ham og Røde Kors arrangerer vi Højbjerg Future Cup i Nørrebrohallen, hvor han selv spillede som ung. Med turneringen giver han noget tilbage til det miljø, der var med til at forme ham.
Her samler vi børn og unge om fodbold, nye venskaber og fælles oplevelser og støtter samtidig Røde Kors' arbejde for udsatte børn.
Læs om Højbjerg Future Cup →Jeres støtte hjælper os med at holde aktiviteterne gratis og uddanne lokale vejvisere, som de unge kan spejle sig i.
Her kan du hente vores logo og vedtægter. Kontakt vores forperson Enver Uzeiri på vu@streetsociety.dk, hvis du vil vide mere om vores arbejde.

Artikler, undersøgelser og omtale af Street Society. Alle links åbner i en ny fane.